De fleste af os bruger de fleste timer i løbet af en almindelig uge i vores eget hjem. Hjemmet danner på mange måder rammerne om vores liv – det er her vi er sammen med familien, kobler af og vigtigst af alt er det her man føler sig mest hjemme.

Derfor er det også vigtigt for de fleste, at disse rammer er så behagelige som muligt at befinde sig i. At skabe et behageligt hjem gøres blandt andet gennem indretningen af hjemmets rum. Hvis hvert enkelt rum er indrettet således, at det dels ser flot ud og dels er tilpasset dine behov, er du et langt stykke af vejen.

Her får du en liste med 5 ting, der kan hjælpe dig på badeværelset og dermed gøre badeværelset til et mere behageligt sted at være, men også mere praktisk.

1. Håndklædeholder

En rigtig praktisk ting at anskaffe sig, når man indretter sit badeværelse, er en håndklædeholder. Håndklædeholdere fås i mange forskellige modeller og kan både være tiltænkt et enkelt håndklæde til at tørre hænderne og flere håndklæder, som ved at hænge på håndklædeholderen kan lufttørre, så de er klar næste gang, du skal i bad. De fås desuden både til at montere på væggen og i diverse transportable modeller, som kan flyttes rundt efter behov.

2. Sæbehylde

Måske er du en af dem, der har én all-around sæbe, som du bruger til de fleste formål, når du er i bad, eller måske er du nærmere typen, der benytter et hav af forskellige sæber med forskellige dufte og hver deres formål. Uanset hvilken af disse kategorier, du hører til i, er det rart at have et sted af placere sæben, mens du er i bad. Med en sæbehylde, er sæben altid organiseret og lige inden for rækkevidde.

3. Klapsæde

En ting som mange måske overser værdien af at have på badeværelset, er et klapsæde. Et klapsæde kan monteres på væggen og bruges både til at placere tøj på og sidde på, når man eksempelvis klæder om. Et klapsæde kan være praktisk på alle badeværelser, men er særligt velegnede til mindre badeværelser, fordi det kan klappes op af væggen, når det ikke bruges, hvorfor det fylder meget lidt. Klapsæder fås i mange forskellige flotte og moderne designs, som du kan se her.

4. Sæbedispenser

Et rum er altid mere behageligt at opholde sig i, når det ser pænt ud. Skab et stilerent udtryk på badeværelset ved at anskaffe dig en sæbedispenser, der passer til indretningsstilen. Ikke alene har en sæbedispenser et æstetisk formål, den gør også, at du slipper for gang på gang at købe håndsæbe i engangsdispensere.

5. Tandpastakrus

Skab orden på badeværelset med et tandpastakrus, som kan samle tandbørster og tandpasta et sted. Vælg eventuelt et, der matcher sæbedispenseren.

Del dette indlæg

Der er lukket for nye kommentarer.