Forårssolen har endelig fået mere magt og det er ikke længere svært at forestille sig de lune sommeraftener på terrassen omgivet af venner og familie. Man kan nærmest smage den kolde rose og dufte bøfferne på grillen, mens man nyder de sidste solstråler og snakken går. Men nu hvor du sikkert er færdig med forårsrengøring inden for, så kunne det være at terrassen skulle have en tur. Måske synes du at den trænger til nyt liv og et andet udtryk. Men hvordan opnår man lige det?

Et nemt stilskifte

Hvis du er træt af din terrasse, behøver du ikke at lægge den helt om eller at plante hele haven til med nye blomster og træer, for at opnå noget forandring eller en ny stil.

Du kan bare skifte dine krukker ud. Det kan gøre en verden til forskel for hvordan du ser din terrasse.

Har du for eksempel længe gået efter et lidt mere industrielt udtryk ved at have zink krukker og balje på terrassen, så vil hele farveskemaet ændre sig blot ved at skifte dem ud med græske terracotta havekrukker. Du kan købe græske terracotta krukker i alverdens forskellige størrelser, så det er nemt at tilpasse dem størrelsen på din terrasse, planterne der skal i eller det udtryk du går efter med din haveindretning.

Ønsker du en mere gennemført stil. Kan du også vælge puder og plaider i farver og mønstre som vil forstærke den stemning, du ønsker terracotta krukkerne skal tilføre din terrasse. Ja, du kan endda fører stemningen helt ind i stuen ved at finde nogle små krukker der passer til dine stueplanter eller krydderurterne i køkkenvinduet. På den måde kan du have en sammenhængende stil og stemningen gennem hele dit hjem.

Terracotta krukker give varme og feriefølelse

Kunne du ikke godt tænke dig at sidde på din terrasse og nærmest føle at du ikke behøvede at tage på ferie sydpå? Eller måske bare føle at du stadig er på ferie, når du kommer hjem og er på terrassen? En god dansk sommer kan slå det meste. Når vejret er godt kan varmen sagtens blive helt sydlandsk, men måske er det svært at få selve stemningen eller udseende til at passe med din feriefølelse. Dette kan løses ved at du indretter din terrasse med smukke græske terracotta krukker. Måske vil du efter et glas vin være helt overbevist om at du befinder dig i Grækenland og ikke Danmark.

Terracotta krukker har en smuk og varm farve, der fungerer godt på alle terrasser, også altaner for den sags skyld. Så skal man bare gå efter de lidt mindre. Krukkerne kan endda vælges i forskellige toner, hvis du ønsker det. Så alt efter om du går efter de rødlige, gullige eller brunlige, så kan du sagtens finde nogle der passer til netop din smag.

Du kan forstærke den græske stemning ved at plante for eksempel oliventræer eller rosmarin i dine terracotta krukker, så vil det også dufte helt græsk på din terrasse. Samtidig vil krydderurterne være anvendelige til de mange grillaftener I skal have der.

Del dette indlæg

Der er lukket for nye kommentarer.