
Alle forældre ønsker at give deres børn de bedst mulige forudsætninger for en god og aktiv barndom, hvor der både er plads til frihed, leg og venner. Det gælder også, når det kommer til indretning af haven. Er du husejer med en fornuftig have, så har du uendelig mange muligheder for at indrette den således, at du sætter rammerne for den perfekte have for dine børn. Det handler for dig om at finde balancen mellem redskaber og plads til sjov og leg. Her er et par gode tips til, hvordan du kan give dine børn den bedste have.
Opsæt en havetrampolin
Uanset om dine børn er små, mellemstore eller teenagere, så kan du være sikker på, at en havetrampolin er lige sagen. En trampolin giver uanede mængder af sjove timer i haven. Den giver både mulighed for at være aktiv og hoppe alene samt, at den er super sjov at lege på, hvis man er flere. En stor havetrampolin med net giver mulighed for diverse sjove boldlege og andre lege. Også en mindre havetrampolin giver mange muligheder, hvor kun fantasien sætter grænser ift. at bringe den i spil med fodbolde og så videre.
Havetrampoliner fås i mange forskellige udgaver alt efter, hvad du søger for en, og hvor meget plads, som du har. Har du mindre børn, der godt kan lide at lege vildt, så kan du få nedgravet trampolinen, og dermed undgå, at de falder ned fra den. Om du skal have net på den afhænger både af alderen på dine børn og om jeres fælles behov og ønsker som familie.
Du skal altså finde lige netop den havetrampolin ud af det store udvalg af trampoliner, der passer til dig og din familie. Fælles for alle trampolinerne er, at de alle giver mulighed for en masse sjove aktiviteter og god motion. At hoppe på en trampolin er nemlig også super god træning, fordi du bruger mange forskellige muskelgrupper på en gang.
Få et fodboldmål
Hvis du har drenge eller aktive piger, så vil et fodboldmål i haven med garanti være en succes. Har du plads på græsplænen, så er det bare med at få dig et mål. Et fodboldmål giver dine børn mulighed for at tage deres hobby og fritidsaktivitet med hjem og gøre det til en leg. Derudover giver du dine små fodboldspillere mulighed for at lege med bolden derhjemme og sparke på mål, hvilket på sigt kan være en fordel, hvis de også spiller fodbold i en klub. Derudover vil dine børn formentlig elske at hive vennerne med hjem til en gang havebold.
Sandkassen virker stadig
Har du lidt mindre børn og en ikke alt for stor have, så kan det være, at dine børn vil elske at have deres helt egen sandkasse. En sandkasse giver ligesom havetrampolinen uendeligt mange timers leg og udforskning. Med sandkassen giver du ungerne mulighed for at udfolde deres kreative evner og bruge deres hænder til at forme noget. Det er en evne, som færre og færre børn mestre i dag, og det er en skam.