Varmen fra pejsen eller brændeovnen er dejlig, hyggelig og lunende, men asken og det at fjerne den, er mindre spændende. Det kan nemlig være super omstændigt at få det hele væk – hvad end det er i luftspjældet, røgvendepladen eller noget helt tredje.

Du har også udfordringen med at fjerne asken uden at det støver ud i hele rummet – og det vil du naturligvis helst undgå

En askestøvsuger er lavet til lige netop dette formål – nemlig at rengøre brændeovnen, pejsen eller pillefyret. Askestøvsugeren er indrettet sådan, at den kan suge alt asken op, også de mindste partikler. Ofte er askesugeren udstyret med en lille børste, så den ikke ridser gulvet eller underlaget, men kun får alt støvet med – lidt ligesom på en almindelig kvalitets-støvsuger.

Askestøvsuger og askesuger – hvad er forskellen?

Når pejsen, brændeovnen eller grillen skal rengøres, kræver det derfor en maskine, der kan komme rundt i alle de små bitte kroge og få alt asken væk – uden at gå i stykker fordi støvet er for fint eller indeholder gløder.

Løsningen på problemet er en askestøvsuger eller en askesuger. Men hvad er forskellen på disse to typer maskine?

Askestøvsugeren:

Som navnet indikerer er det en støvsuger, der er specielt indrettet til opgaven: at støvsuge for aske, snavs, savsmuld, spåner og lignende. Den er udstyret med en opsamlingsbeholder, der gør det nemt for dig at få alt snavs og skidt samlet op.

Opbygningen af en askestøvsuger:

  • Spand med låg på
  • Slange og mundstykke i brandfast materiale
  • Filter der forhindre asken i at komme ud af maskinen
  • Motorenhed samt filter indbygget i låget

Askesugeren:

En maskine udstyret med en lukket beholder, der opsamler aske, ved at du sætter slangen fra en almindelig støvsuger på beholderen, og på denne måde får du suget asken ned i beholderen. Dvs. den store forskel er at du ikke har en sugemotor i askesugeren – du skal bruge din støvsuger.

Askesugeren er meget billigere end askestøvsugeren fordi den ikke har motor – så hvis du kigger meget på prisen er det her du finder de billigste tilbud.

Det hele bliver bare lidt klodset at arbejde med fordi du både skal have din støvsuger frem og derefter askesugeren – så det fylder lidt.

Derfor vælger mange at købe en god askestøvsuger i stedet for, da det lidt mere multifunktionel maskine, netop fordi den kan klare større partikler og snavs og kan derfor hjælpe dig i mange situationer på værkstedet, terrassen, bilen såvel som omkring i huset.

Se også: https://modernebolig.dk/moderniser-dit-hjem-med-traehylder-og-svaevehylder/

Askestøvsugeren – for ordentlig rengøring

Askestøvsugeren – støvsugeren der er konstrueret til at suge aske, snavs, savsmuld og andet op – alt det som du bare ikke har lyst til at få op i din almindelige støvsuger.

Askestøvsugeren er konstrueret, så den sagtens kan klare høvlspåner og kraftigt savsmuld, selvom den faktisk er beregnet til aske og mindre partikler. Som oftes er askestøvsugeren opbygget som en almindelig våd-/tørstøvsuger med et pose- eller patronfilter direkte i beholderen. Posefiltret er ofte det letteste at arbejde med, da det let kan tages ud af maskinen og bankes rent. Patronfilteret kan du også rense, men det er lidt sværere fordi du skal ind i de små revner i filtret med en lille børste for at gøre det rent.

Slange og mundstykker

Det siger sig selv, at du godt kan risikere, at der kommer varm aske og måske endda gløder med i den aske du suger op, når du er igang med rengøring af din brændeovn m.m.

Derfor er det vigtigt, at slangen og mundstykkerne du bruger, kan tåle varme.

Ofte er de lavet i metal, og så er man ikke i tvivl om hvorvidt de kan tåle gløder. Andre gange er de lavet i kunststof, og her skal du lige sikre dig, hvor høj temperatur det kan tåle. Ofte ligger grænsen omkring 60 °C hvilket er helt ok – du skal bare lige være opmærksom på det.

Sugeslanger i metal har derfor den fordel, at de kan tåle meget høj varme, men til gengæld er de ikke så fleksible, og træder du på dem er det noget rigtig skidt.

De fleste askestøvsugere og askesugere har kun et rørmundstykke i metal, som du suger asken op med. Men kan du finde en model, der har flere mundstykker, kan du bruge maskinen til meget mere – det giver god mening.

Det optimale er helt klart, hvis du kan finde en askestøvsuger, der også har et gulvmundstykke med, for så slipper du kravle rundt på knæene hvis du skal bruge den på værkstedet eller i garagen. Modeller med flere mundstykker – og især gulvmundstykket er meget populære, netop fordi der er flere anvendelsesmuligheder.

Filter og filterrens

Askesugerens filter er en vigtig del af maskinen. Filtret sørger for at du ikke får aske og støv ud i rummet når du arbejder, og sikrer at motoren ikke overbelastes.
Den store udfordring for askesugeren ligger i hvor fin din aske er. Er det aske fra en almindelig pejs hvor du brænder træ eller en normal grill, er der ikke de store udfordringer. Her kan du i praksis vælge de fleste modeller.

Men har du et pillefyr eller brænder du briketter af i din brændeovn, så har du en udfordring med at det fine støv stopper maskinens filter hvis ikke maskinen er velegnet til fin aske.

Der findes 3 typer filtersystemer som du ofte møder når du skal vælge hvilke askestøvsuger der passer til dig:

  • Posefilter
  • Patronfilter
  • Fladfilter

Har du grov aske fra f.eks træ kan du som udgangspunkt bruge alle filtersystemer.

Nogle af de mere avancerede modeller har indbygget system til filterrensning. Filterrensning er smart fordi, efterhånden som filtret i din askesuger stopper til med aske, så falder sugeevnen, og din motor belastes af modstanden af det tilstoppede filter. Når det sker skal filtret enten renses eller udskiftes.

Rensning af filteret støver fordi du skal have filtret ud af maskinen. Derfor er det rigtigt smart at kunne rense filtret med et filterrensningssystem mens filtret stadig sidder i maskinen.

Rent praktisk fungerer det oftest sådan at luftstrømmen vendes, så det blæser den modsatte vej gennem filtret. På den måde blæses alle de små askepartikler ud af filtret, og ned i beholderen. Det er smart – men også kostbart, så det er kun hvis du vil forkæle dig selv, eller har meget fin aske, at du vil bruge de ekstra penge på filterrensning.

De fleste bruger et posefilter fordi det er nemt at skifte og rense. Prisen og brugervenligheden gør at maskiner med posefilter meget populære.

Fladfilteret er et firkantet filter som sidder i en kassette i maskinen. Det består af et foldet papir/filt-element der har har en stor overflade fordi der er en masse folder. Det virker super godt ved grov og mellemfin aske, og ses ofte i sammenhæng med filterrensningssystemer, fordi du her kan blæse filtret rent ved at vende luftstrømmen.

Patonfiltret er meget udbredt fordi det er enkelt at arbejde med, og sidder centralt placeret på maskinens motor midt i beholderen. Patronfilter er godt til grov og mellemfint støv hvor filtret ikke stopper til med det samme. Det kan være lidt svært at rense og ofte skal det helt udskiftes hvis der er tilstoppet.

Pillefyr – her skal du være opmærksom!

Hvis du skal bruge din askesuger til at rengøre dit pillefyr, skal du være særligt opmærksom. Pillefyr forbrænder brændslen ved meget høj temperatur for at opnå høj brændværdi og optimal udnyttelse.

Det betyder, at asken bliver meget fin, og at denne aske kan volde problemer for de billigste maskiner. Derfor skal du ikke gå efter det billigste hvis du skal bruge askestøvsugeren til pillefyr.
Du kan med fordel kigge på maskiner med filterrensningsfunktion, da det gør det let at rense filtret ofte uden at det støver – så har du hele tiden den bedste sugeevne. Patronfilteret er ikke så velegnet til aske fra pillefyr fordi det ret hurtigt stopper – og rengøringen er besværlig.

Vælger du en maskine uden filterrens, bør du gå efter et almindeligt posefilter, der er let at rengøre.

Hvor meget skal man ofre på en askestøvsuger?

Du kan finde askestøvsugere i et prisleje der spænder fra to-trehundrede kroner og til over tusinde kroner.

Den store forskel på askesugere i de forskellige prislejer, er ikke nødvendigvist et mere prangende design, men de lidt dyrere har ofte bedre egenskaber.

Dette kunne eksempelvis være, at de havde hjul og derfor var nemmere at komme rundt med. Det kunne også være at de har en bedre sugeevne – og dermed kan klare andre typer støv/snavs end lige aske.
På de dyrere modeller følger der ofte også ekstra tilbehør eller specielle mundstykker med, der vil gøre det væsentligt nemmere for dig at komme rundt i alle krogene.

Kommer du op i luksusklassen, finder du maskiner med indbygget rensefunktion til filtret, ofte en en ret snedig anordning.

Om du har behov for rensefunktion og hvor meget der skal ofres på det, er det værd at overveje. Hvis du har krævende opgaver, som f.eks pillefyr eller briketter, bør du ikke udelukke rensefunktionen.
De billigere modeller er ikke lige så raffinerede i deres udførsel, da motoren ofte ikke er lige så kraftig, og materialerne er ofte lidt “billigere” i deres udtryk. Skal du bare bruge askesugeren til at gøre rent i grillen eller pejsen kan du sagtens nøjes med en simpel udgave.

Del dette indlæg

Der er lukket for nye kommentarer.