Stuen er, udover køkkenet, samlingspunktet for familien. Det er her, at hyggen skabes, og afslapningen finder sted. Derfor er det også vigtigt at tænke på indretningen af stuen, både hvis rummet kun har plads til ganske få møbler og andet tilbehør, eller hvis stuen fungerer som din helt egen balsal. I stuen skal der være plads til både ro og leg, og det gælder om at kreere en oase, hvor du kan føle dig tilpas på alle døgnets tidspunkter. I det følgende får du et bud på fem forskellige ting, som alle stuer vil have godt af at byde velkommen.

Sofa

Sofaen befinder sig formentlig allerede i din stue på nuværende tidspunkt, idet sofaen betragtes som et uundværligt møbel. I sofaen kan du nemlig slappe af efter en lang og hård arbejdsdag, og du kan tale med resten af familien eller vennerne i et afslappende miljø. Hvis du er en af dem, der ikke har anskaffet dig en sofa endnu grundet pladsmangel, findes der heldigvis 1 persons sofaer, som med høj sandsynlighed kan få en plads i din smalle stue. Disse er desuden ganske hyggelige at se på, og der vil ofte være plads til en ekstra person, hvis du får besøg.

Hjørnestol

Hvis du har børn, der elsker at få læst en god historie i ny og næ, er en hjørnestol et perfekt møbel at have stående i et stuens hyggelige hjørner. En hjørnestol vil hurtigt skabe en rolig og afslappet atmosfære. Tilføj en sød pude og et blødt, lækkert tæppe, så børnene vil værdsætte læsningen endnu mere. Hjørnestolen er ligeledes fantastisk at have, når der kommer gæster, og der ikke er plads til alle i stuens sofa.

TV og nogle gode højtalere

Tv’et er måske ligeledes allerede placeret inde i din stue, og dette med god grund. Tv’et indbyder til total afslapning i sofaen, så filmaftenerne kan blive til mange i løbet af en enkelt uge. Til tv’et er det desuden oplagt at anskaffe dig selv et par gode højtalere, især hvis du sætter pris på de ugentlige filmaftener. Der findes både store og små løsninger, hvad angår højtalere, så hvis pladsen er knap, kan du sagtens alligevel finde et par højtalere, der både er brugbare og flotte at se på. Du kan for eksempel klikke her for at se et stort udvalg af forskellige højtalere til din stue.

Planter

Lidt grønt i stuen vil altid bringe et ekstra smil på læben – både dine og dine gæsters. Planter skaber liv i hjemmet og er med til at give dig ro i sindet efter en lang dag. En stor flot gulvplante såsom en bregne eller en Monstera kan nemt pifte et af stuehjørnerne op, så andet stuetilbehør pludselig virker unødvendigt. Er pladsen trang, kan du gå på udkig efter nogle søde, små kaktusser til vindueskarmen eller en fin aloe vera plante til sofabordet. Mulighederne er mange, når det kommer til grønne planter i stuen, og derfor kan du nemt, ud fra din egen stil, finde frem til netop de planter, som du specielt vil holde af.

Del dette indlæg

Der er lukket for nye kommentarer.