I takt med at temperaturerne stiger, og vejret beriger os med flere solskinstimer, øges lysten hos de fleste danskere også til at være udendørs og nyde naturen. Dette ynder vi ofte at gøre i vores haver eller på vores terrasser og altaner, hvor vi suger varme stunder og lette briser til os. De fleste nyder utvivlsomt denne tid på året – men for mange har sommerens indtog også en anden betydning. Nemlig havearbejde, flisepleje eller afvaskning af havemøbler. For uanset om man har en terrasse, altan eller blot et mindre græslod, vil man sandsynligvis gerne have, at det tager sig godt ud. Et projekt, der oven på vinterens ofte mere barske vejr, kan virke uoverskueligt. Faktum er dog, at du ikke nødvendigvis behøver at trimme dit græs til den helt rigtige længde, plante dine blomster på sirlige rækker eller knokle med dine havemøbler, for at dit udeareal bliver hyggeligt for både dig og dine gæster. Den mere afslappede og boheme-prægede tilgang vinder indpas inden for designverdenen og er en stil, som du nemt kan kopiere til netop dit udeareal uden at skulle slide og slæbe. Derfor kommer vi her med nogle nemme tips til at gøre netop dette.

Find flotte planter og blomster

Som sagt behøver dine planter ikke at stå i et større organiseret system for at se godt ud. Fokusér i stedet på at finde blomster med gode og varme farver, der kan bidrage med noget liv og charme til dit udeområde. Har du en større have, kan de plantes i bede, hvorimod hvis du blot har en altan eller terrasse, vil de begå sig enormt godt i potter. Vælg gerne forskellige størrelser blomster eller planter og plant dem i beholdere med et mere rustikt udseende, såsom røde lerpotter, der leder tankerne mod sydlige himmelstrøg. Dette vil næsten med garanti bidrage med et hyggeligt element.

Husk tæpper og puder

Om end det er en god ide at vaske og eventuelt oliere dine havemøbler for deres holdbarheds skyld, er der også andre tiltag, man kan foretage for, at de tager sig bedst muligt ud. Her kommer særligt tekstiler ind i billedet. Har du stole eller eventuelt bænke, kan disse draperes med hyggelige tæpper eller prydes med puder i bløde materialer såsom velour. Og hvis du virkelig vil skabe hygge, kan et lammeskindstæppe slynget over en stol give et naturligt look. Hold gerne farverne i lyse nuancer såsom hvid, creme- eller sandfarvet, der ser indbydende ud at sidde i.

Find hyggelig belysning

Selvom den danske sommer er kendt for sine lange lyse nætter, vil mørket uundgåeligt falde på, og særligt her kan du fokusere på hyggen. Ofte vil du opleve, at stearinlys – omend hyggelige – ikke giver helt nok lys til at kunne nyde de lune aftener udenfor, og at mange havelamper desværre afgiver et mere koldt og klinisk skær. Hvis du gerne vil have den hyggelige belysning til dine sommeraftener, kan en løsning i stedet være at vælge solcellelamper. Solcellelamper fås i mange forskellige afskygninger, og særligt de nyere udgaver afgiver et blødt og varmt lys. Foruden dette vil du kunne spare strøm, idet de selv oplader i løbet af dagen gennem solpaneler. Hvis du vil vide mere om fordelene ved sådanne lamper, så klik her.

Del dette indlæg

Der er lukket for nye kommentarer.