Gør-det-selv: Reparation af hvidevarer

0

Hvad gør du, når dine hvidevarer går i stykker?

Smider du dem ud og anskaffer dig nogle nye? Sender du dem til reparation? Eller trækker du i arbejdstøjet og reparerer dine hvidevarer i hjemmet?

Hvidevarer holder ikke evigt, men det er næsten altid muligt at forlænge maskinernes levetid. Hvis du ønsker at spare penge og skåne miljøet, så bør du ikke være i tvivl om, hvad du skal foretage dig. Du skal selvfølgelig selv stå for reparationerne.

Undlad at hyre en elektriker og spar mange penge

Står du i den ulykkelige situation, at din vaskemaskine, tørretumbler, køleskab eller opvaskemaskine er gået i stykker, så har du lov til at være frustreret. Det er nemlig hårdt at undvære disse maskiner, når man er vant til at smide vasketøjet i vaskemaskinen og beskidte tallerkener i opvaskemaskinen.

Det kan være dyrt at få repareret hvidevarer, såfremt man hyrer en elektriker eller en anden fagperson, men hvem siger, at det er nødvendigt? Selvom man kan være fristet til at tro, at man skal have en håndværksmæssig baggrund for at reparere hjemmets hvidevarer, så er det faktisk ikke tilfældet. Alle kan nemlig varetage denne type reparationer, hvorfor det ikke er et must at søge professionel hjælp.

Bestil reservedele og udfør reparationer på egen hånd

Skal du reparere dine hvidevarer på egen hånd, så skal du først og fremmest finde ud af, hvad den pågældende maskine fejler. Nogle gange er skaderne og fejlene meget åbenlyse. Andre gange er det næsten umuligt at gøre sig klog på, hvordan og hvorfor fejlen er opstået.

Uanset om du skal reparere et køleskab, vaskemaskine, tørretumbler eller en helt fjerde maskine, så skal du bruge nogle reservedele, og dem finder du lettest og billigst online. Quickparts.dk har specialiseret sig i at sælge reservedele til hvidevarer, så det vil være et godt sted at starte sin søgen. Du kan nemt finde den manglende reservedel ved at angive reservedelstype, modelnummer og fabrikat. Der findes f.eks. både hængsler, pumper, dørlåse, pakninger, optiske sensorer og mange andre dele til opvaskemaskiner.

Følg en (video)guide

Er du ikke ligefrem den fødte håndværker, så bør du finde og følge en guide, når du skal udføre en given reparation. Det kan i den anledning anbefales at gøre brug af en videoguide, da du med en video både kan høre og se, hvad du skal gøre. Du kan se videoguiden lige så mange gange, du lyster, og du kan nemt spole i videoen, hvis du ønsker det.

Skån både miljø og privatøkonomi ved at reparere dine hvidevarer selv i stedet for at kassere dem. Det kan i langt de fleste tilfælde bedre betale sig at udføre en reparation end at købe nyt. Valget er dit, men tænk dig godt om, før du skrotter en maskine, som med den rette reparation kunne gøre gavn i mange år endnu.

Share.

Comments are closed.