Du bør sætte 5-8 minutter af til at læse denne artikel, hvis du drømmer om at (energi)renovere dit hus. I artiklen giver vi dig nemlig en masse ny viden og inspiration inden for husrenovering, håndværkertilbud, energitilskud og håndværkerfradrag. Dertil får du en masse gode tips, som du kan omsætte til praksis, hvis du ønsker det.

Renovering af hus – Indhent 3 tilbud

Det er de færreste mennesker, som kan gennemføre en husrenovering på egen hånd, da det trods alt er en meget krævende opgave at renovere et hus. Såfremt du ikke er uddannet håndværker, bør du overlade renoveringsopgaven til professionelle fagfolk.

Før du begynder at indhente tilbud, bør du gøre det klart for dig selv, hvad du vil have renoveret, og hvilke forventninger du har til det færdige resultat. Ønsker du at få totalrenoveret dit hus, eller vil du blot have renoveret køkkenet og / eller badeværelset? Disse spørgsmål bør du svare på, før du kontakter lokale håndværkerfirmaer.

Er du bevidst om dine krav, ønsker og behov, så kan du indhente tilbud fra kompetente firmaer. Slutteligt kan du sammenligne de tilsendte håndværkertilbud.

Energitilskud 2018

Er du ikke allerede klar over det, så kommer dette måske som en stor, men glædelig, overraskelse for dig. Du har nemlig mulighed for at få tilskud og fradrag, når du energirenoverer din bolig.

Helt overordnet findes der to forskellige tilskudsordninger bestående af tilskud fra energiselskaber og håndværkerfradrag. Du kan drage fordel af at kende til begge tilskudsordninger, når du skal have renoveret dit hus. For en god ordens skyld introducerer vi dig for de to ordninger i de kommende underafsnit.

Energitilskud

Du kan få tilskud, hvis du får renoveret dit hus på energivenlig vis. Det er af logiske grunde ikke muligt at svare på, hvor meget du kan få, da det afhænger af en håndfuld individuelle faktorer. Tilskuddet afhænger hovedsageligt af, hvilket selskab der leverer energi til din bolig, hvor meget energi du sparer, og hvilke ændringer der bliver foretaget. Tilskuddets omfang vil derfor variere fra renovering til renovering.

Håndværkerfradrag

Foruden det omtalte energitilskud kan du også få glæde af håndværkerfradraget. Det er nemlig muligt at trække arbejdsløn til klimatiltag og energivenlige renoveringer fra. Det er alfa omega, at det udførte arbejde står på listen over godkendte ydelser, da ikke alle ydelser er fradragsberettigede. Husk at indberette dit håndværkerfradrag, hvis du vil trække arbejdslønnen fra. Du kan stort set altid få fradrag for forbedringer.

Hvem kan få tilskud til renovering?

Den helt åbenlyse pointe med at indføre de førnævnte tilskudsordninger er at reducere danskernes samlede energiforbrug. Tilskuddene er ikke blot henvendt til private boligejere, men også til virksomheder, landbrug, offentlige institutioner og sommerhusejere. Med andre ord kan alle få glæde af tilskuddet, hvis man blot opfylder de ganske få krav.

Energirenoverer du dit hus, så kan du skåne din økonomi og vores kære miljø. Det skaber god karma og luft i budgettet at tænke miljøbevidst, så tøv ikke med at få energirenoveret dit hus.

Magasinet Boligforbedring kan med fordel kontaktes, hvis du har brug for kompetent hjælp. Magasinet Boligforbedring giver gode råd, hjælp og inspiration til boligforbedring. Her kan du finde oplysninger om energimæssige og økonomiske fordele og aspekter ved husrenovering. Du kan lære om fradrag for forbedringer, og hvordan du kan lave boligforbedringer med tilskud. Samtidig har Magasinet Boligforbedring tilknytning til et stort netværk af lokale håndværkere og kan derfor hjælpe dig med at sætte dine opgaver i udbud og finde den bedst egnede kandidat til opgaven. Gå til Magasinet Boligforbedring for at læse mere.

Del dette indlæg

Der er lukket for nye kommentarer.