Det er altid en sørgelig og trist situation, når et kært familiemedlem går bort. Man mister en person, man holder af, og tiden føles som om, at den går i stå. Selvom man er i sorg, så banker der en masse praktiske spørgsmål på døren. Det gælder først og fremmest alt det praktiske med at afholde bisættelse eller begravelse. Dette i sig selv er overvældende og kan føles som alt for mange beslutninger på alt for få dage. Det slutter dog ikke her. Dernæst kommer alt papirarbejdet mht. den afdødes formue, arv og lignende.
Når det er gjort op, så starter det praktiske arbejde med at få fordelt arvegodset. Alt det der ikke er sat noget navn på skal jo fordeles. Her vil familien typisk samles og fordele tingene mellem sig. Det kan være en masse små eller store ting, som ikke har så stor pengemæssig værdi, men som har en vis affektionsværdi for familien. Det er dog yderst sjældent, at alle afdødes ting bliver delt ud til familien.
Man kommer altså til at stå med en hel masse ting, som ingen vil have. Boligen skal videre – enten sælges, overtages eller have nye lejere, hvis der er tale om et lejemål i stedet for en ejerbolig. Der skal med andre ord tages stilling til alle tingene i boligen inden for en overskuelig fremtid. Det kan dog være noget af en opgave at få tømt en hel bolig for møbler og samleobjekter. Og det faktum, at man lige står og har mistet ejermanden til alle tingene, gør det ikke ligefrem nemmere at køre tingene væk. Der er heldigvis hjælp at hente.
Få et transportfirma til at hjælpe med at tømme dødsboet
Derfor vælger mange at hyre et transportfirma til professionel flytning af hjemmet. Der er flere fordele ved at betale sig fra dette, heriblandt følgende:
- Det går hurtigere
- Det sparer familien tid og kræfter
Der er ikke nogen, der synes, at det er specielt sjovt at køre det ene læs med ting efter det andet til genbrugsbutikken eller forbrændingen. Ved at vælge et professionelt transportfirma kan man få det hele overstået meget hurtigere. Disse firmaer råder typisk over en stor lastbil, som kan rumme mere eller mindre hele indholdet af hjemmet. I værste fald skal der kun køres et par gange. Det betyder, at man som pårørende spares for alt den tid, der ellers ville være blevet brugt på at køre frem og tilbage.
En lastbil er en nødvendighed til at flytte store, tunge genstande
De store lastbiler har også den fordel, at de kan indeholde store, tunge maskiner, og hvad der ellers kunne være. Eksempelvis ser man ofte nogle meget store og tunge ting på landejendomme. Her vil det næsten være umuligt at fjerne alt, hvis der er store, tunge maskiner eller materialer, og man ikke har adgang til en lastbil.