Hvor meget går du egentlig op i dine glas? Grunden til vi spørger, er fordi, vi ofte oplever, at glas for mange blot er en praktisk genstand. Det gælder både for vinglas, ølglas og for ganske almindelige drikkeglas.

Intet ondt ord skal der lyde om den praktiske tilgang til glas, som mange har. Det kan både være dyrt og uoverskueligt at skifte den velfungerende og praktiske glassamling ud. Dog vil vi i denne artikel komme med lidt gode argumenter for, hvad du potentielt kan få ud af at anskaffe dig nogle smukke drikkeglas og glas i det hele taget. Vi vil nemlig gerne oplyse omkring, at det hverken behøver at være dyrt eller besværligt.

Og som du kan læse her, så er det de små ting, der gør en stor forskel i indretningen.

Du kan altid prøve at starte med drikkeglassene

Når vi skriver drikkeglas, så vil det være de glas, som du anvender til vand, juice, sodavand mm. Med andre ord er det nok de glas, som du bruger mest i løbet af din hverdag. Derfor er drikkeglassene et godt sted at starte, når du gerne vil opdatere vitrineskabet. Du kan virkelig finde mange variationer af smukke vandglas, og de behøver ikke koste en formue.

Vi vil anbefale dig at gøre nogle overvejelser omkring formen samt materialet. Er du mest tiltrukket af almindelige glas, eller vil du gerne have krystalglas? Fordelen ved krystalglas er, at de ofte har nogle flotte graverede mønstre, samtidig med de er en anelse mere solide. Desuden har de klassiske low-ball krystalglas den fantastiske funktion, at de både kan tages i brug, når du vil drikke vand, og når du vil drikke whisky. Det må jo siges at være den perfekte kombination.

Det samlede glassæt

Et glas kommer sjældent alene, hvilket betyder, at hvis du har købt et bestemt rødvinsglas, så vil du kunne få både hvidvinsglas, champagneglas, ølglas og vandglas af samme serie. Især når det kommer til sammenhængen mellem vinglas og vandglas, er det utroligt skønt at have glas fra den samme serie. Da de to drikke serveres sammen, så pryder det enhver borddækning, når glassene matcher hinanden.

En glasserie som er kendt for dens smukke æstetiske fremtoning og perfektionistiske linjer er Holmegaard Perfection. Her kan du virkelig se, hvordan effekten af den røde tråd, som går gennem alle glassene i serien, giver øjet forkælelse og sanserne lyst til at bruge glassene.

Og det er netop det, som smukke glas gør ved os mennesker. De forkæler alle vores sanser både før, under og efter brug.

Skal jeg købe billige eller dyre drikkeglas?

Dette er et super relevant spørgsmål, hvor svaret er ja. Du kan med fordel købe både nogle gode billige drikkeglas, som stadig er smukke, men som må bruges i dagligdagen. Derefter kan du forsøge dig med nogle meget fine glas, som givetvis er dyrere, men som du kun sætter frem ved særlige lejligheder.

Som et sjovt eksperiment kan du jo så prøve en blindtestning af glassene, hvor du virkelig bruger dine sanser til at mærke forskellen. Du burde forhåbentlig kunne både mærke samt smage en væsentlig forskel på det billige og det dyre drikkeglas.

Den samme type eksperiment kan du jo også forsøge dig med, når du drikker vin. Simpelthen skænke den samme vin i forskellige vinglas, for på den måde virkelig at opleve den effekt glas har på den samlede smagsoplevelse.

Er du mere interesseret i at læse om, hvilke vinglas der passer til hvilken vin og hvorfor, så kan du lige her finde en god guide til det rette glasvalg.

Som du kan læse, er det ikke fuldstændig ligegyldigt, hvilke glas du vælger at have hjemme i skabet. For at give dig selv og dine gæster de bedste forudsætninger for den ultimative helhedsoplevelse, så er det derfor værdifuldt at gøre noget ud af glasvalget.

Vi håber, at du har fundet lidt inspiration i denne artikel, og at du nu er klar til at købe de perfekte drikkeglas.

Del dette indlæg

Der er lukket for nye kommentarer.